Facadeisolering (ETICS)

Hurtigt svar: Til en facade på 10 × 6 m med to vinduer og en dør skal du bruge ca. 254 kg ETICS-klæber (11 sække med 5 % ekstra) og 2 ruller net.

Facader, lysninger, sokkel, materialer, profiler, dyvler og tilbud

Hvilken beregner har jeg brug for?

Til et udvendigt isoleringssystem med puds (ETICS) – klæber, isoleringsplader, armeringsnet, slutpuds og profiler – åbner du Facadeberegneren. Til beklædning af træbrædder eller paneler på lægter vælger du tilstanden Træbeklædning i samme beregner. Antal og længde af isoleringsdyvler pr. vindzone giver Dyvelberegneren, og isoleringstykkelsen for en ønsket U-værdi Isoleringsberegneren.

Sådan virker beregningen

I hurtig tilstand indtaster du nettoareal, sokkel, lysninger og løbende meter profiler. I detaljeret tilstand tegner du facaderne (rektangel, gavl, trapez), tilføjer vinduer og døre med position, lysningsdybde og færdiggjorte sider samt sokkelhøjden. Beregneren udregner brutto- og nettoareal, sokkel uden dobbelttælling, lysninger, løbende meter profiler langs de reelle kanter, materialer pr. zone, dyvler for hoved- og randzone, en samlet indkøbsliste og et valgfrit tilbud. Med systemet »Træbeklædning« bruger beregneren de samme facader: vælg lodret eller vandret beklædning og profil (klink på højkant, fer og not eller vandret klink), brætbredde, dækkende bredde eller overlap og brætlængde. Du får løbende meter brædder, antal brædder, lægter med ventilationsspalte, søm eller skruer, vindspærre og eventuelt maling i to lag.

Input og enheder

  • Facader (m): bredde og højde på hver væg; gavle og trapezer indtastes med den ekstra spidshøjde, og det præcise areal beregnes.
  • Åbninger: vinduer og døre med størrelse og position; de trækkes fra bruttoarealet, og deres lysninger (som standard 15 cm, uden nederste side) beregnes separat.
  • Sokkel: zonen ved terræn, der færdiggøres med XPS eller sokkelplader; arealet tælles ikke to gange i hovedfacaden.
  • Forbrug (kg/m²): klæber 4,5, armeringsmørtel 4,2, grunder 0,25, puds afhængigt af korn (1,5 mm ≈ 2,5 kg/m²); net med 10 cm overlæg på ruller på 1 m bredde; dyvler 6 stk./m², 8 stk./m² i randzonen.
  • Tillæg: som standard 5 % på materialer; pakninger rundes først op, når alle facader er lagt sammen.

Formel og forudsætninger

Netto = brutto − åbninger; sokkel = bredde × sokkelhøjde − dele af åbninger i soklen; hovedfacade = netto − sokkel. Lysninger = dybde × længden af færdiggjorte sider. Materiale = zonens areal × forbrug; med reserve ×(1 + reserve), pakninger rundes op efter sammenlægning af alle facader. Net i detaljeret tilstand: areal × rullebredde ÷ (bredde − overlæg). Dyvler = hovedzone × tæthed + randzone × tæthed. Træbeklædning: løbende meter pr. m² = 1 ÷ dækkende bredde; klink på højkant = 2 ÷ (underbræt + mellemrum), mellemrum = overbræt − 2 × overlap. Brædder = løbende meter × (1 + spild) ÷ brætlængde; lægter = areal ÷ c/c (lodret beklædning også vandrette lægter); søm = løbende meter × (1 ÷ c/c) × søm pr. krydsning; maling = areal × profilfaktor × lag ÷ rækkeevne.

Gennemregnet eksempel

Facade 10 × 6 m, sokkel 0,5 m, to vinduer 1,2 × 1,4 m og en dør 1,0 × 2,1 m: brutto 60 m², åbninger 5,46 m², sokkel 4,5 m², hovedfacade 50,04 m², lysninger (15 cm, uden nederste side) 1,98 m² og 13,2 m. Klæber 4,5 kg/m² × 56,52 m² = 254 kg, med 5 % reserve 11 sække. Net med 10 cm overlæg på en rulle på 1 m: 62,8 m² → 2 ruller.

Flere gennemregnede eksempler

  • En gavl på 8 m i bredden med 3 m til tagfoden og en gavltrekant på 2 m: bruttoareal 8 × 3 + 8 × 2 ÷ 2 = 32 m².
  • Hurtig tilstand, 100 m² uden åbninger: klæber 450 kg, armeringsmørtel 420 kg, net 110 m² (10 % til overlæg), slutpuds 1,5 mm 250 kg – netto, før reserve.

Hurtig tilstand – nettoforbrug med standardnormerne (uden reserve)

Areal (m²)Klæber (kg)Armeringsmørtel (kg)Net (m²)Slutpuds 1,5 mm (kg)
5022521055125
100450420110250
150675630165375
200900840220500
30013501260330750

Hvad påvirker det reelle forbrug

  • Opbygning og forbrug i det konkrete ETICS-system (datablade, ETA).
  • Antal og placering af åbninger, færdiggjorte lysningssider og sokkeldetaljer.
  • Dyveltæthed efter projekt eller systemets mønster, underlag og forankringsdybde.

Typiske fejl

  • At tælle alle fire lysninger på hvert vindue, selv om den nederste (sålbænk) normalt ikke færdiggøres.
  • At tælle soklen både i hovedfacaden og separat.
  • At lægge tillægget for netoverlæg til to gange – som reelt overlæg og som generel procentsats.
  • At tælle et hjørne, som to facader deler, på begge facader.

Beregningens begrænsninger

  • Forbruget er generelt; vælger du et producentsystem, gælder dataene fra dets tekniske datablad.
  • Antal og længde af dyvler afhænger af underlag, vindlast og bygningens højde; beregneren erstatter ikke en projektering af fastgørelsen.
  • Den termiske værdi (λ) er vejledende og ikke en energiberegning af bygningen.
  • Stillads, forbehandling af underlag og reparation af puds er ikke med i materialerne.
  • Træbeklædning beregnes pr. areal: inddækning om vinduer, hjørnebrædder og inddækninger er ikke med, og antallet af brædder forudsætter samlinger på lægter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan tæller beregneren lysninger?

Kun de sider, du markerer: lysningsdybde × længden af de sider. Bunden af et vindue med sålbænk og dørtrinnet tælles ikke automatisk, og hjørne- og tilslutningsprofiler følger de samme sider.

Tælles soklen to gange?

Nej. Soklen er en del af facaden: dens areal (uden dele af åbninger i soklen) trækkes fra hovedfacaden og beregnes med eget materiale og egen overflade.

Hvilket areal beregnes arbejdslønnen efter?

Du kan vælge nettoarealet eller en regel, der ikke trækker små åbninger fra. Reglen ændrer kun grundlaget for arbejdsløn; mængderne af plader, klæber og puds beregnes altid ud fra det reelle areal.

Er min kombination af produkter et certificeret ETICS-system?

Ikke nødvendigvis. Beregneren markerer tydeligt en egen kombination som sådan; kun et producentsystem med teknisk dokumentation er certificeret.

Hvor tyk skal facadeisoleringen være?

Den følger den U-værdi, væggen skal nå: med λ 0,035–0,040 bruger de fleste nye systemer 10–20 cm, i Norden ofte mere. Beregneren for varmeisolering giver tykkelsen for din væg og dit mål-U.

Hvor meget reserve skal jeg lægge til facadematerialerne?

Normalt 5–10 % til plader og net på grund af tilskæring ved åbninger og hjørner, og nogle procent til klæber og puds. Beregneren lægger reserven til efter at have summeret alle facader og runder pakninger op.

Hvordan beregner man facadebeklædning?

Mål facadearealet over soklen, og træk vinduer og døre fra. Del arealet med den dækkende bredde: med fer og not og 133 mm dækkende bredde bliver det ca. 7,5 løbende meter pr. m². Læg 10 % spild til, og del med brætlængden for at få antal brædder.

Hvor mange løbende meter går der til klink på højkant pr. m²?

Med underbræt 148 mm, overbræt 98 mm og 20 mm overlap i hver side bliver mellemrummet 58 mm og c/c 206 mm – ca. 9,7 løbende meter pr. m² før spild, halvt underbrædder og halvt overbrædder.

Hvor stor ventilationsspalte skal der være bag træbeklædning?

Typisk mindst 23 mm, med luftindtag forneden og udluftning foroven bag insektnet. Lodret beklædning kræver desuden vandrette lægter, så luften kan strømme bag brædderne. Følg de lokale anvisninger.

Relaterede beregnere

Vejledninger

Gode råd

Udgiver: Art-Visum d.o.o. · Indhold gennemgået:
Beregningerne bygger på almindelige forbrugstal og producenternes tekniske datablade; resultaterne er skøn. Metode · Normer · Om appen · Gennemregnet eksempel