Sådan beregner du facadens areal, ETICS-materialer og mængder
Hvordan beregner man facadens areal? Gang husets omkreds med væghøjden, læg gavlene til (grundlinje × højde ÷ 2), og træk vinduer og døre fra; gang derefter nettoarealet med forbruget for hvert ETICS-lag, og rund op til hele pakninger. Her er trinene, en tabel pr. m² og et gennemregnet eksempel.
Trin 1: Beregn facadens areal
Areal = vægge (omkreds × højde) + gavle (grundlinje × højde ÷ 2) − vinduer og døre. Eksempel: et hus med 36 m omkreds og 5,5 m væghøjde giver 36 × 5,5 = 198 m². To gavle på 8 m × 2,5 m ÷ 2 = 10 m² hver lægger 20 m² til. Åbninger på 18 m² trækkes fra: 198 + 20 − 18 = 200 m². Facadeberegneren i detaljeret tilstand for disse fire facader (to vægge 10 × 5,5 m, to gavlvægge på 8 m med en gavl på 2,5 m i højden, 6 vinduer 2 × 1,5 m) giver det samme: brutto 218 m², åbninger 18 m², netto 200 m².
Trin 2: Materialeforbrug pr. m²
Det er facadeberegnerens standardværdier for et ETICS-system med EPS-plader. Beregneren lægger 5 % reserve til forbruget og runder op til hele pakninger. Profiler beregnes ikke pr. m², men pr. løbende meter kant: startprofiler langs soklen, hjørneprofiler på udvendige hjørner, vinduesprofiler langs færdiggjorte lysninger og drypnæseprofiler over vinduer. Værdierne er vejledende, så følg din systemproducents datablade.
| Materiale | Pr. m² | Til 100 m² |
|---|---|---|
| EPS-klæber | 4,5 kg | 450 kg |
| EPS-isolering | 1,05 m² | 105 m² |
| Isoleringsdyvler | 6 stk. | 600 stk. |
| Armeringsnet | 1,1 m² | 110 m² |
| Klæber til net | 4,2 kg | 420 kg |
| Kvartsgrunder | 0,25 kg | 25 kg |
| Slutpuds (korn 1,5 mm) | 2,5 kg | 250 kg |
Trin 3: Gennemregnet eksempel for 200 m²
I den hurtige beregning for 200 m² giver beregneren: EPS-plader 210 m² (70 pakker à 3 m²). Pladeklæber 4,5 × 200 × 1,05 = 945 kg = 38 sække à 25 kg. Dyvler 6 × 200 = 1200 stk. = 12 æsker à 100. Net 200 × 1,1 × 1,05 = 231 m² = 5 ruller à 50 m². Klæber til net 4,2 × 200 × 1,05 = 882 kg = 36 sække. Grunder 0,25 × 200 × 1,05 = 52,5 kg = 3 spande à 25 kg. Slutpuds 2,5 × 200 × 1,05 = 525 kg = 21 spande à 25 kg.
Hvor mange m² dækker en sæk slutpuds à 25 kg
Kort svar: 25 kg tyndpuds (dekorativ slutpuds) dækker ca. 10–12,5 m² med 1,5 mm korn og ca. 7,4–8,9 m² med 2 mm korn. Dækning = 25 kg ÷ forbrug (kg/m²); forbruget afhænger især af kornstørrelsen (laget er omtrent lige så tykt som kornet) og strukturen, dernæst af underlag og påføring. Tabellen viser typiske intervaller for akryl-, silikone-, silikat- og mineralske fuldkornspudser samt facadeberegnerens standardværdier; tallet på emballagen for det produkt, du køber, gælder.
En rillet struktur bruger lidt mindre end en fuldkornspuds med samme kornstørrelse. En tør mineralsk puds påført på et ru kalkcementunderlag eller med groft korn (ca. 4 mm) kan bruge 4–6 kg/m², så en sæk à 25 kg dækker kun ca. 4–6 m². Ved bestilling ganges arealet med forbruget på emballagen, og der lægges 5 % reserve til.
| Korn | Typisk kg/m² | 25 kg dækker | Beregner (kg/m²) | 25 kg (beregner) | 100 m² + 5 % |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 mm | 1,7–2,0 | 12,5–14,7 m² | 1,9 | 13,2 m² | 8 spande |
| 1,5 mm | 2,0–2,5 | 10–12,5 m² | 2,5 | 10 m² | 11 spande |
| 2 mm | 2,8–3,4 | 7,4–8,9 m² | 2,9 | 8,6 m² | 13 spande |
| 2,5–3 mm | 3,5–4,0 | 6,3–7,1 m² | 3,9 (3 mm) | 6,4 m² | 17 spande |
Hvad prisen afhænger af
Gang hver mængde med din leverandørs pris, og læg stillads og arbejdsløn til. Beregneren skønner ikke en pris, fordi den afhænger af produkt, region og håndværkere.
Hvad ændrer mængderne
- Ujævne vægge kræver mere klæber og giver mere skærespild.
- Mange vinduer, hjørner og kanter kræver flere profiler og dyvler.
- Vindlast og bygningens højde kan kræve flere dyvler.
- Producentens system fastlægger det præcise forbrug og den præcise opbygning.
Typiske fejl
- At glemme gavlene ved opmåling af arealet.
- At trække åbningerne fra, men glemme profilerne omkring dem.
- At springe profiler over ved hjørner, vinduer og sokkel.
- At påføre slutpudsen uden grunder på armeringslaget.
- At købe præcis den beregnede mængde uden reserve til tilskæring.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan beregner man facadens areal?
Gang hver vægs længde med dens højde, læg gavlene til (grundlinje × højde ÷ 2), og træk vinduer og døre fra.
Hvor meget klæber til 100 m² EPS-plader?
Ca. 450 kg (4,5 kg/m²), og med 5 % reserve 472,5 kg, hvilket er 19 sække à 25 kg. Armeringslaget med net kræver yderligere ca. 441 kg (18 sække).
Hvad koster en facade?
Gang de beregnede mængder med din leverandørs priser, og læg stillads og arbejdsløn til. Beregneren beregner kun mængder.
Hvor mange m² dækker 25 kg slutpuds?
Med 1,5 mm korn ca. 10–12,5 m², med 2 mm ca. 7,4–8,9 m², med 3 mm ca. 6,3–7,1 m². Det er typiske værdier; forbruget på emballagen er det, der gælder.
Hvor meget armeringsnet til 100 m²?
Areal × rullebredde ÷ (bredde − overlap): med 1 m net og 10 cm overlap kræver 100 m² 100 × 1 ÷ 0,9 ≈ 111 m², plus diagonale strimler ved vindueshjørner.
Hvor mange isoleringsplader pr. m²?
En plade på 100 × 50 cm dækker 0,5 m², altså 2 plader pr. m²; 100 m² med 5 % reserve kræver 210 plader.
Åbn beregneren: Facadeisolering (ETICS)
Alle vejledninger og tips i kategorien: Facade og isolering
Flere vejledninger
- Sådan beregner du en trappe: antal trin, stigning og grund
- Forbrug af flydespartel pr. m²: beregning ud fra areal og lagtykkelse
- Malingsforbrug pr. m²: hvor meget maling til vægge og loft
- Hvor meget spartelmasse pr. m²: forbrug til vægge og lofter
- Sådan planlægger du fliseoplægget uden smalle tilskæringer ved væggen
- Gulvforberedelse og flisebelægning: hvilket værktøj hvornår
- Hvor mange hegnsstolper skal jeg bruge? Stolper, fag, net, paneler og beton
- Køleeffekt pr. m² og m³: sådan beregner du aircondition i kW og BTU/h
- Hvor mange fliser skal jeg bruge: stykker, spildreserve, fliseklæb og fugemasse
- Vejledning i betonmængde: kubikmeter, reserve, cement, tilslag og vand
- Materialer til gipsvægge: plader, profiler og skruer pr. m²
- m² til m³: sådan beregner du rumfanget af et lag beton, afretning eller fyld
- Papirformater til byggetegninger: ark A0–A4 og målestok
- Effekt på maskiner og værktøj: kW, hk og hp i praksis